Skip navigation

Om dette værktøj

Digitalt Produktkatalog er byggeriets søgemaskine.

Det er stedet hvor rådgivere, udførende og bygherre kan søge, finde og udvælge byggematerialer baseret på søgninger, produktkategorier eller kvaliteten af digitalt materiale.

Det er et professionelt værktøj som skaber bedre kommunikation mellem rådgivere og byggematerialeproducenter, samtidig med at det eksponerer både byggematerialer og den service og dokumentation producenterne stiller til rådighed.

Kataloget indeholder pt basisinformation om 1000 byggematerialeproducenter og deres produkter. Dette gør Digitalt Produktkatalog til byggeriets stærkeste værktøj til at søge og finde byggematerialer med.

Digitalt Produktkatalog er stadig nyt, og vi tilføjer ofte nye funktioner, efter politikken ”Release-early-and-often”. Det betyder, at der løbende vil blive tilføjet en række nye spændende funktioner, som vil gøre din dagligdag lettere. Så der er god grund til at kigge ind på siden ofte, eller endnu bedre: at tilmelde sig nyhedsbrevet og blive automatisk opdateret.

Det siger brugerne

Når Arkitema i fremtiden udvælger byggematerialer, bliver det afgørende hvilke former for digitalt materiale og information der er til rådighed om produkterne. Vi mener Digitalt Produktkatalog vil være det værktøj Arkitema i fremtiden vil anvende til at få denne viden om de enkelte produkter

— Torben Klitgaard, Chef for Viden & Teknologi, Arkitema

Parterne bag

  • Teknologisk Institut logo

    Teknologisk Institut – Center for ny-industrialisering – sætter fokus på byggematerialeproducenterne og fremtidens industrielle byggeri. Her indgår Digitalt Produktkatalog som datacentral og bro imellem den industrielle bygning og systemleverandøren.

    Gennem sit Industrinetværk har centret stået for kontakt og inddragelse af producenterne i udviklingsforløbet.

  • 3dbyggeri danmark logo

    3dbyggeri danmark arbejder med at skabe digitale løsninger, som knytter byggematerialeproducenter og rådgivere tættere sammen, og øger producenternes sandsynlighed for at få placeret deres produkter i konkrete byggesager.

    3dbyggeri danmark har sit udspring i den rådgivende del af branchen og har stået for at inddrage rådgiverne i den brugerdrevne proces, samt at udvikle al it-arkitektur og teknik, som produktkataloget bygger på.

  • Byggeteknikernes Index Service logo

    BIS – De mange firma- og produktdata i de 1000 firmaprogrammer for byggematerialerne er overført og reorganiseret på et systematisk grundlag i et samarbejde med BIS Byggeteknikernes Index Service v/Lise Borup, som har udviklet metoder til produktregistrering siden 1970.