Skip navigation

Online debat om indhold

Hvad skal byggematerialeleverandørerne kunne levere af digitalt materiale, for at leve op til rådgivernes krav?
Er du rådgiver, og har siddet i den situation, ikke at kunne få det rigtige digitale materiale, så har du nu muligheden for at give din holdning til kende.

Debatten om Digitalt Produktkatalog rykker nu ud i det offentlige rum, hvor alle kan være med. Det har hele tiden været vores mål at inddrage de kommende brugere mest muligt i udviklingen, og nu vil vi gerne have inputs fra alle dem der har haft mulighed for at deltage i de 5 workshops.

Derfor har vi nu oprettet en debatside her på hjemmesiden. Man finder debatsiden øverst på siden, under fanen “debat”.

Den første debat udspringer fra workshop 2A, og omhandler som sagt kravspecifikation til indhold på produktkataloget. Hvad skal producenterne kunne levere, for på bedst mulig måde at støtte op om rådgiverens proces? Byggematerialeproducenterne efterspørger konkrete krav fra rådgiverne, og debatoplægget indeholder et udkast til dette.
Resultatet vil blive præsenteret for producenterne på deres anden workshop (2B).

Er det realistisk, for ambitiøst, hvad har vi overset, er prioriteringen den rigtige, eller er det hele bare ok.  Fat pennen (eller tastaturet) og skriv din kommentar til oplægget, uanset hvad det er.

En brugerdreven proces bliver formet af brugernes inputs, og derfor er vi meget interesserede i at høre netop din mening!

Publiceret den 26. September under: Workshops