Skip navigation

Bips medlemmer: “Vi vil have digitale produkter”

På vores stand på bips konferencen 2008 gav vi deltagerne mulighed for at komme med deres mening om digitale produkter og materiale fra producenterne.

46 deltagere benyttede sig af denne mulighed, og resultatet viste entydigt at digitalt materiale både i dag og i fremtiden er en vigtigt konkurrenceparameter for producenterne.

Blandt interessante resultater kan nævnes:

  • 78% får ikke det digitale materiale fra producenterne de skal bruge, mens alle mente at digitalt materiale bør være en naturlig del af producenternes service
  • 74% anvender altid eller ofte 2D-tegninger i DWG, 41% anvender altid eller ofte BIM-objekter og 48% Anvender beskrivelser passende til offentligt udbud
  • 76% angiver at kvaliteten af digitalt materiale er en faktor i deres valg af produkter i dag, og 94% angiver at det vil være en faktor i fremtiden

Se alle resultaterne fra undersøgelsen

Endelig havde halvdelen af deltagerne konkrete forslag til producenter, som burde få gjort noget ved deres digitale materiale. Vi vil sørge for at disse producenter vil blive kontaktet, så de kan få deres digitale materiale tilpasset Jeres digitale krav.

Vi siger tak for hjælpen til alle deltagerne, og glæder os til at være med til at opfylde deres ønsker til digitalt materiale.

Der er blevet trukket lod blandt deltagerne om en iPod touch, og den heldige vinder blev Helle Juul Bak.

Publiceret den 15. September under: Digitalt Produktkatalog, Producenter