Skip navigation

Brugerundersøgelse: Giv os digitale produkter!

Kommer digitalt materiale til at være en faktor i dit valg af produkt i fremtiden?
Kommer digitalt materiale til at være en faktor i dit valg af produkt i fremtiden?

For nyligt afsluttede vi en spørgeskemaundersøgelse på digitaleprodukter.dk, hvor vi spurgte brugerne af siden om deres brug af og behovet for digitalt materiale fra byggematerialeproducenterne.

Resultaterne er overbevisende: arkitekter og ingeniører ser det som en naturlig del af producenternes service, at de leverer digitale produkter i den rigtige kvalitet og på det rigtige sted!

De professionelle bruger digitaleprodukter.dk

Fordelingen på virksomhedstype for de 320 besvarelser er slående – det viser at de professionelle rådgivere interesserer sig for og anvender digitaleprodukter.dk:

  • Arkitekt    46%
  • Ingeniør    16%
  • Entreprenør    7%
  • Bygherre    6%
  • Producent/leverandør    4%
  • Andet    21%

Med så markante tal kan vi ikke gøre andet end at konkludere: digitaleprodukter.dk bliver brugt af de professionelle rådgivere.

Digitalt materiale: en naturlig del af producenternes service

Til spørgsmålet “Bør digitalt materiale være en naturlig del af den service producenter leverer?” Svarer 94%  “Ja”. Til gengæld angiver kun 20% at de får det digitale materiale fra producenterne de skal bruge!

Det kan måske overraske nogle producenter, men for brugerne på digitaleprodukter.dk er trykte kataloger fortid blot – det skal ud på internettet.

Brug af digitalt materiale i dag og i fremtiden

En af de andre ting undersøgelsen forsøger at give et svar på er hvor anvendt digitalt materiale er i dag, og hvad forventningerne til fremtiden er.

Digitalt materiale bliver i høj grad anvendt i dag, og brugen vil være markant stigende i fremtiden. Mens 35% angiver at digitalt materiale er en faktor af valget af produkter i dag og 46% siger til dels, angiver 72% at det helt sikkert vil være en faktor i fremtiden.

Dette giver producenterne en klar pejling på hvor fremtidens konkurrenceparametre befinder sig, og at det allerede i dag giver værdi at satse i denne retning.

Hvem er ikke med i dag?

Endelig fik de adspurgte brugere lov til at angive hvilken producent de mente burde få gjort noget ved deres digitale materiale.

Her blev der angivet 151 bud på dette, både i form af firmanavne og virksomhedstyper.

Vi vil ikke nævne nogle konkrete firmaer her, men dog er det værd at nævne at de to største grupper af virksomheder var

  1. vinduesproducenter
  2. betonelementproducenterne

Måske nogle producenter i disse grupper skulle se nærmere på værdien i at få deres materiale bragt op til dagens digitale standard.

Vi vil fra digitaleprodukter.dk’s side gerne benytte muligheden for at sige tak til alle de brugere som deltog i vores undersøgelse. Vi har kvitteret med at trække lod blandt deltagerne om en iPod Touch.

Vinderen er blevet orienteret.

Publiceret den 5. May under: Digitalt materiale