Skip navigation

Godt nytår!

Godt nytår

For 3 år siden startede 3dbyggeri danmark med at bygge bro mellem rådgivere og byggematerialeproducenter, ved hjælp af nye digitale værktøjer. Båret af den meget omtale af indførelsen af Det Digitale Byggeri 1. januar 2007, fødtes ideen om et digitalt produktkatalog, der skulle blive en vigtigt brik i byggeriets store digitale puslespil.

Her halvandet år efter lanceringen af digitaleprodukter.dk kan vi se at det – trods børnesygdomme og krisetider – har vist sig, at et stærkt, engageret hold med ekspertviden kan levere et unikt og meget værdifuldt produkt.

Vores besøgstal har været stærkt stigende i årets første måneder, og er nu faldet til ro på et passende højt antal besøgende. I november 2009 havde vi således 25.000 unikke besøgende og over 50.000 produktvisninger! Og selv om vi ikke altid kan udvikle nye funktioner i samme hast som vores brugere og kunder udtrykker ønske om, har vi i 2009 lanceret flere nye tiltag ikke mindst vores statistik, som har været til glæde og gavn for vores kunder. For nu kan alle se præcist hvor meget værdi digitaleprodukter.dk giver for netop deres virksomhed.

I efteråret udvidede vi konceptet og lancerede buildIN og integrationen med bygviden.dk. Med disse to projekter har vi vist, at vi kan og vil skabe et unikt koncept, der for alvor kan skabe værdi for vores kunder og brugere – nemlig mange eksponeringsmuligheder, men kun opdatering ét sted. Hermed giver vi vores kunder mulighed for allerede nu at høste nogle af de besparelser og effektiviseringer, som Det Digitale Byggeri lægger op til.

Men der hvor vi for alvor har kunne se tingene begynde at tage fart i 2009, er byggematerialeproducenternes interesse for at forstå mere om digitale byggeprocesser, den digitale værdikæde og hvordan man bedst forholder sig til den nuværende udvikling. Værdierne ved den digitale bølge er for alvor ved at gå op for denne gruppe. og vi skal pt. løbe stærkt for at hjælpe en masse producenter med at forstå mulighederne og udfordringerne.

Derfor er vi optimister. Vi ved at udviklingen på området vil komme til at smitte af på mængden og kvaliteten af digitaleprodukter.dk i løbet af det næste halve år. Og vi tror at de fleste byggematerialeproducenter vil begynde at se fornuften i at deltage i samarbejdet om en fælles database – buildIN – så vores drøm og ambition, om at revolutionere byggebranchen, vil blive til virkelighed i 2010.

Godt nytår!

Publiceret den 5. January under: BuildIN, Digitalt Produktkatalog