Skip navigation

Ofte stillede spørgsmål

Ofte stillede spørgsmål

Bruges portalen af arkitekter/rådgivere?

Ja. Det ved vi fordi:

  • I en spørgeskemaundersøgelse fra foråret 2009, svarede brugerne at 48% var arkitekter, 17% var ingeniører, 7% var entreprenører, 6% var bygherrer og 22% var noget andet.
  • Ca. 1/3 af vores registrerede brugere kommer fra de kendte tegnestuer og andre rådgivervirksomheder, samt konstruktør- og arkitektskoler.
  • Knap halvdelen af modtagerne af vores nyhedsbrev kommer fra de kendte tegnestuer og andre rådgivervirksomheder, samt konstruktør- og arkitektskoler.
  • Langt størstedelen af vores besøgende kommer indenfor normal arbejdstid – dette indikerer at portalen bruges af professionelle i deres daglige arbejde.

Fordeling af brugere i undersøgelse om brugen af digitalt materiale
Fordeling af brugere i vores seneste undersøgelse om brugen af digitalt materiale

Hvor mange bruger portalen?

Vi har et støt voksende antal brugere på portalen.

Herunder ses udviklingen i unikke besøgende. Grafen viser antallet af unikke brugere i en periode på 30 dage optil en given dato. Tallet for den 30. november udgør altså perioden 1.-30. november.

I april måned 2009 var der således 20.000 unikke besøgende på portalen.
Udviklingen af unikke besøgende 2008/2009
Udviklingen af unikke besøgende i slutningen af 2008 og begyndelsen af 2009

Hvordan markedsføres portalen?

Vi markedsfører målrettet og effektivt digitaleprodukter.dk mod rådgiverne i byggebranchen:

  • Portalen er stærkt repræsenteret på Google, både grundet vores gode placeringer i søgeresultaterne, men også via AdWords kampagner, hvor vi blandt andet lægger særlig vægt på at markedsføre abonnenter på kataloget.
  • Vi er der hvor rådgiverne kommer. Vi har blandt andet haft stand på bips-konferencen og hos byggeriets match.
  • Vi har taget utraditionelle markedsføringstiltag i brug for at ramme målgruppen præcist. I oktober og november har vi blandt andet uddelt og udsendt 2.000 postkort direkte til medarbejdere og studerende i rådgivervirksomheder og på uddannelserne. Vi kan se tiltagende trafik på portalen for hver kampagne vi kører.
  • Gennem vore samarbejdspartnere arrangerer vi på-vej-hjem møder og lignende om digitale produkter og Digitalt Produktkatalog.

Er der andre fra vores branche?

Prøv at søg på dine konkurrenter og se hvad status er.
Vi er i dialog med producenter og grossister fra mange forskellige brancher, så nogle kan være på vej ind på kataloget, men er ikke synlige endnu.

Kontakt os på 88 80 73 80 eller [email protected] hvis du ønsker et mere præcist svar.

Hvordan kommer jeg øverst i søgeresultatet?

De mest relevante produkter bliver vist først i søgeresultatet.

Relevansen bestemmes udfra:

  • match på søgeord
  • kvaliteten af digitalt materiale

For at få den bedst mulige placering er det derfor vigtigt, at produktet er godt beskrevet og har ordentligt digitalt materiale.

Er du abonnent og har brug for tips til dine produkter, så kontakt [email protected] med dit spørgsmål.

Hvorfor ikke bare bruge Google (eller en anden søgemaskine)?

Hemmeligheden ligger i specialisering.

Google er en generel søgemaskine, som søger på alt der findes på internettet. Derfor vil søgninger på Google resultere i et søgeresultat fyldt med “støj” i form af irrelevante henvisninger til for eksempel håndværksmestre, blogs og meget andet.

Det kan også være svært at gennemskue hvad der “gemmer” sig bag de enkelte resultater på google eller andre generelle søgemaskiner, og ofte bruger man lang tid på at lede uden at finde det relevante materiale.

Digitalt Produktkatalog er en specialiseret søgemaskine, som har produkterne i fokus, og ikke viser “støjende” resultater som de generelle søgemaskiner. Desuden har Digitalt Produktkatalog stjernerne, som ved hvert søgeresultat viser, hvad brugeren kan forvente at finde af digitalt materiale for det pågældende produkt.

Det skaber et unikt overblik og en tidlig forventningsafstemning med brugerne.

Derfor er det meget nemmere at bruge Digitalt Produktkatalog, når man søger produktinformation.

Hvorfor står der “Denne producent har ikke digitale produkter” under mine produkter

Dette skyldes at din virksomhed kun er på kataloget med basisinformation. Ønsker du at tilknytte mere information til dine produkter skal din virksomhed oprette et abonnement på kataloget. Se mere om abonnementsformer eller kontakt vores salgsafdeling på [email protected] eller 88 80 73 88.

Hvordan sikrer jeg mig at mit materiale passer til arkitekternes/rådgivernes krav?

Digitalt Produktkatalog’s stjernesystem gør det let at overskue rådgivernes krav til digitalt materiale.

Vi anbefaler at man kan levere materiale der svarer til 2 stjerner på Digitale Produktkatalog.

Hvis du vil vide mere om stjernesystemet, kan du se videoen Gennemgang af stjernesystemet eller siden om stjernesystemet for en liste over krav.

Hvordan kommer jeg i gang?

Digitalt Produktkatalog og vores stjernesystem er en enkel og overskuelig måde at komme med på den digitale bølge.

Vi siger som en tommelfingerregel at 80% af virksomhederne allerede har 80% af det digitale materiale, rådgiverne siger de har brug for. De sidste 20% er oftest tilretning af eksisterende materiale til de gældende danske standarder, og kræver ikke store udgifter.

Kontakt os på [email protected], og få mere at vide om hvilke fordele du kan få ud af at levere det materiale rådgiverne efterspørger.